Live, Love, Laugh – Fejr dine successer

Fokuser på det positive. Ærgrer du dig over de 5 ting på ”to do” listen, som du ikke nåede, eller glæder du dig over de 7 ting, du rent faktisk nåede? Er glasset halv tomt eller halv fuldt?

Når du er positiv, kan du klare mere, og du kan typisk se det hele i et lidt større perspektiv og på den måde se ud over, at der måske er noget i livet, der generer eller gør lidt ondt.

Det er vigtigt at du fokuserer på, det du når, det du kan, det du gør, det du har….

Det er sundt at grine! Når vi griner påvirkes vores hjerner. Der udskilles endorfin, dopamin og serotomin. Stofferne har beroligende effekt, og får os til at slappe af og føle glæde og lykke.

Undersøgelser viser, at mennesker med humor generelt undgår en masse sygdomme, de har et bedre immunforsvar, de har mindre stress og alt i alt lever de længere.

Humor kan trænes. Opsøg noget af det, som du synes er sjovt og griner af. En TV-serie, cirkusrevyen, sjove dyr på Youtube…
Du må rigtig gerne grine hver eneste dag.

Tilbring tid sammen med mennesker, som giver dig god energi og gør dig glad.

Husk at fejre dine successer – også de små!

Glæd dig ofte og over det, som lykkes for dig. Glæde smitter!