Lær et nyt sprog – Nej, Pyt, Hjælp…

Nogle af os får sagt ”JA” til alt for meget – mere end vi kan nå og måske endda noget, som ikke er godt for os selv og vores liv.

Når du siger ja til noget, så vurder altid: Er dette noget, som støtter dig og dit gode liv?

I andre situationer bekymrer vi os om noget, som vi måske slet ikke har direkte indflydelse på. Kig på dine bekymringer og vurdér, om det, du bekymrer dig om, er noget, som ligger indenfor din indflydelsessfære, eller om det rent faktisk er ude i interessesfæren.

Lær et nyt sprog no stress cube

Ligger det i indflydelsessfæren – altså der, hvor du selv med dine ressourcer kan gøre noget for at løse udfordringen – så gør noget ved det eller lær at sige ”Nej” eller bed om ”Hjælp”.

Hvis det ligger ude i interessesfæren – altså der, hvor det har din interesse, men hvor du ikke med egen indsats kan ændre det – så accepter situationen og lær at sige ”PYT” eller få ”Hjælp” til at ændre situationen. Gå aldrig med bekymringer alene, for noget som ligger i interessesfæren.